Vinteren synes kun lige at have sluppet sit tag i Danmark, men det er allerede nu ved at være tid til at se frem til sommerferien. Tub-Ex ApS holder traditionen tro ferielukket i uge 29, 30 og 31 - det vil sige, at sidste dag for afsendelse af ordrer inden sommerferien er torsdag d. 15. juli 2010. Vi starter produktionen op igen d. 9. august 2010. For at vi kan nå at producere dine ordrer inden ferien, beder vi dig om at sende dem til os hurtigst muligt - og senest mandag d. 14. juni 2010. Ordrer modtaget efter denne dato, kan vi ikke garantere levering af inden ferien - vi vil dog gøre vores bedste for at opfylde alles ønsker. Ordrer der skal leveres med tryk, skal dog være os i hænde senest d. 31. maj 2010. Send venligst dine forespørgsler eller ordrer til Dorthe Nielsen på fax nr. 9896 2277 eller e-mail. Vi har gennem nogen tid fået flere og flere henvendelser fra vores kunder i fødevareindustrien om, hvordan vi har sikret vores produktion i forhold til de kritiske kontrolpunkter. Det har vi taget konsekvensen af og Dorthe Nielsen er nu blevet certificeret i HACCP-systemets principper, herunder udarbejdelse af flowdiagram, risikoanalyse og HACCP-plan, samt anvendelse af HACCP (Hazard Analysis Critical Control Point) i praksis. Vi har nedsat et HACCP-team, der i øjeblikket er i gang med at analysere de forskellige risikofaktorer i produktionen og vi forventer at have afklaret dette i løbet ca. 6 måneder, så vi derefter kan opbygge en formel HACCP-plan. HACCP-planen vil efterfølgende blive internt auditeret. Vi har i øjeblikket ingen planer om at blive certificeret af tredje part. Så snart vores HACCP-plan er klar, vil vi informere om dette. Ønsker du yderligere oplysninger omkring vores produkter, er du også altid velkommen til at kontakte Dorthe Nielsen på direkte tel. 3175 9885 eller pr. e-mail. Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve, kan du framelde dig her. |